KOMMENTARER: Af en af de bedste neurovidenskabsmænd, der forsker i pornos effekter (Matthias Brand). Matthias Brand ved, hvad han taler om. Hans forskerhold har offentliggjort 20 neurologiske undersøgelser af pornobrugere (sammen med 4 anmeldelser/kommentarer).
———————————————————————————————————————
Suchttherapie 2019; 20(S 01)
DOI: 10.1055 / s-0039-1696187
M Brand, Universität Duisburg-Essen
Abstrakt
Introduktion
Compulsiv seksuel adfærdsforstyrrelse, herunder problematisk pornografibrug, er inkluderet i ICD-11 som impulsstyringsforstyrrelse. De diagnostiske kriterier for denne forstyrrelse ligner imidlertid meget kriterierne for forstyrrelser på grund af vanedannende adfærd, for eksempel gentagne seksuelle aktiviteter, der bliver et centralt fokus i personens liv, mislykket bestræbelser på at reducere gentagen seksuel adfærd og fortsat gentagen seksuel adfærd til trods oplever negative konsekvenser (WHO, 2019). Mange forskere og klinikere hævder også, at brug af problematisk pornografi kan betragtes som en adfærdsafhængighed.
Metoder
Baseret på teoretiske overvejelser evalueres empiriske undersøgelser under hensyntagen til spørgsmålet, om de vigtigste egenskaber og processer involveret i vanedannende adfærd også kan observeres i problematisk pornografibrug.
Resultater
Cue-reaktivitet og trang i kombination med reduceret hæmmende kontrol, implicitte kognitioner (f.eks. Tilgangstendenser) og oplever tilfredsstillelse og kompensation forbundet med pornografibrug er blevet demonstreret hos personer med symptomer på pornografibrugtforstyrrelse. Neurovidenskabelige undersøgelser bekræfter involvering af afhængighedsrelaterede hjernekredsløb, herunder det ventrale striatum og andre dele af fronto-striatal løkker, i udviklingen og vedligeholdelsen af problematisk pornografibrug. Tilfælde rapporter og proof-of-concept-undersøgelser antyder effektiviteten af farmakologiske indgreb, for eksempel opioidantagonisten naltrexon, til behandling af personer med pornografisk brugsforstyrrelse og kompulsiv seksuel adfærdsforstyrrelse. Der er behov for tilfældige placebokontrollerede kliniske forsøg for at påvise de potentielle langtidsvirkninger af farmakologiske interventioner. Systematiske undersøgelser af effektiviteten af forebyggelsesmetoder til brug af problematisk pornografi mangler stadig, men et meget vigtigt emne for fremtidig forskning og praksis.
Konklusion
Teoretiske overvejelser og empiriske beviser antyder, at de psykologiske og neurobiologiske mekanismer, der er involveret i vanedannende lidelser, også er gyldige for forstyrrelse ved brug af pornografi. Systematiske undersøgelser, der adresserer potentielle interventionsstrategier, er en af de største udfordringer for fremtidig forskning, der leverer data til evidensbaseret forebyggelse og behandling af forstyrrelse ved brug af pornografi.
;