Jeg har afsluttet 90 dags udfordring! Har jeg lært om mig selv og blevet en bedre mand af denne oplevelse? Ja, men ikke af de grunde, jeg tænkte. Lad mig forklare. Jeg er 33 og har været en PMO-afhængig i over et årti.
Som mange her voksede jeg op med internettet, og som den "hacker type" var jeg fascineret af nyhedsgrupper, underjordiske bbs boards, 4Chan (før det blev renset), TOR og andre ikke-mainstream-tjenester, hvor ureguleret indhold var let at kom forbi. Mine betragtningsvaner blev mere fetishiserede, til det punkt, at en nøgen kvinde ikke længere fik mig til at vække - det krævede ekstrem chokværdi at få mig af. Efter en PMO-session ville jeg vende tilbage til mine sanser og være afsky for mig selv. Jeg ville tænke ”Jeg ville aldrig have lyst til at have denne type sex i det virkelige liv, hvorfor er det, hvad jeg SKAL bruge til at komme af? Er jeg beskadiget? ”
Under min afhængighed var mit liv en skal af et menneske. Jeg levede af mig selv i mange år, så PMO var sædvanlig hver aften før sengetid. Det var så “naturligt” som at tage en lort - skylden, jeg følte, da jeg var yngre, blev erstattet af en vis tilfredshed med, at jeg var en viril mand, der kunne få hårdt kommando. Men det var alt ego, og faktisk blev jeg mentalt beskadiget fra mine år med at se forstyrrende billeder - noget jeg ikke var villig til at indrømme overfor mig selv eller andre - selv i et anonymt online forum som NoFap. Jeg blev løsrevet fra familie og venner og følte, at jeg var i denne verden alene. Jeg levede med depression, og Fapping var min eneste dopamin-fix.
Jeg følte mig uværdig overfor en kvindelig ledsager, som i hemmelighed frygtede, at ingen kvinde, uanset hvor sød eller god, kunne opfylde mine afvigende ønsker. Jeg fortjente ikke en "god pige" i stedet for at jeg sagde, at jeg altid spillede den hvide ridder, der "redder den urolige pige" - og har mange kortvarige (mislykkede) forhold at vise for min indsats. Misbrugere af mental smerte har tendens til at søge som selskab. Jeg fordi socialt akavet og angst gjorde ondt i de få sociale forhold, jeg holdt fast ved. Det var dengang, jeg lavede mit sind: dette er IKKE den jeg er.
Jeg var nødt til at finde en anden måde at leve livet på, og som en ivrig bruger af Reddit var jeg opmærksom på NoFap, men syntes det var fjollet, at undladelse af PMO ville føre til ændringer i det virkelige liv. Jeg identificerede dog mine negative tanker om mig selv, der stammer fra min PMO-brug, så besluttede at prøve NoFap som en del af processen med at arbejde på mig selv. Dreng var jeg overrasket ...
Da jeg besluttede at virkelig undlade at stemme, var de første par dage helvede. Mine kugler brændte bogstaveligt talt, da de ønske at blive frigivet. Jeg måtte sove på ryggen, da selv en lille berøring var fysisk smertefuld. Der var en konstant trang, og jeg var lunefuld den første uge - noget der overbeviste mig endnu mere om, at dette var resultatet af, at dopamin blev nægtet kroppen. Jeg nåede det til 32 dage med mit første forsøg. I den periode bemærkede jeg mange af de "supermagter", der er nævnt af andre i denne under. Jeg kom tilbage igen et par gange efter det omkring 1-ugens markering, men denne gang er jeg stolt af at præsentere mig for 90-dagsceremoniens påbegyndelse. Efter de første par uger bliver det lettere at undlade at stemme. Pointen er: Giv aldrig op - dette er ikke en let udfordring…. Men det er så det værd!
”Supermagterne” oplevede jeg for mig selv:
- Social angst forsvundet - Før NoFap var jeg på randen af at få Xanax eller anden medicin for at hjælpe mig med at være mere social. Jeg ville ”skjule” derhjemme i weekenden på PMO-binges. Da jeg gik ud følte jeg mig som om alle kendte min hemmelighed og i hemmelighed bare ville være alene. Nu? Jeg er tilbage til mine gamle sociale måder - at lave vittigheder og sammensætte ture til stranden / film / dans / osv med venner - en 180 vending fra et par måneder siden.
- Mere selvsikker - Før jeg ville undgå at give min mening i tilfælde af at det fornærmede nogen ved et uheld. Jeg var ikke sandfærdig i mine interaktioner med mennesker, da jeg altid ville være enig med dem i at få dem til at lide mig. Nu? Jeg går trygt på steder, øjenkontakt med både mænd og kvinder, dybere stemme og en lethed i mine daglige handlinger. Jeg har det nu som om min mening og handlinger er så relevante / vigtige (eller mere) end nogen anden - min tillid til mig selv er ulig den har været i årevis.
- Sundt forhold - Jeg er en flot fyr og tjener gode penge, men alligevel ender jeg altid i usunde forhold, hvor jeg var sådan en beta. Jeg overvejede endda prostituerede bare for at få min fysiske tilfredsstillelse uden al det rod i et forhold (som jeg alligevel følte mig uværdig). Nu? Efter ca. 3 måneders NoFap (jeg nulstillede et par gange i de første par måneder) mødte jeg en pige på en after-party. Da jeg mødte hende, var min badge dag 2 - men jeg besluttede, at hun var min indsats værd for at bryde denne lammende vane. Den tid, jeg normalt brugte på at søge efter porno, så PMO brugte jeg i stedet til at date denne pige. Nu 90 dage senere bor hun hos mig, og vi taler om ægteskab / børn.
- Seksuel udholdenhed - Fra mange års PMO havde jeg ubevidst rodet de naturlige seksuelle trang der tillader normal orgasme under sex. Jeg kunne blive hård, men havde DE (forsinket ejakulation) til det punkt, hvor jeg skammede mig for at have sex, da jeg ikke ville være i stand til at cum med en kvinde. Nu? Det var en vanskelig overgang at have en stabil kæreste, men hun var kærlig og tålmodig med mig - noget, som jeg ikke er med mig selv. Min DE er meget bedre, og teknikkerne til forsinkelse bruges nu til at gøre hendes orgasme flere gange. Min seksuelle begær har udhulet en gyldig afsætningsmulighed, og det føles såååååå godt at være den seksuelle væsen, som jeg blev født til at være uden skyldfølelse bagefter.
- Sunde tanker - Jeg ville hader mig selv. Jeg ville nedbringe mig i tanker. Jeg overvejede selvmord. Jeg ville ønske jeg kunne sove for evigt. Nu? Jeg elsker livet. Det er det nøjagtige samme liv (samme job, samme bil, samme problemer), men menneskerne i mit liv og det nye sæt af omstændigheder gør mig glade for at vågne op. Depression er en frygtelig ting, og dit sind skaber virkelig din virkelighed. Sundt sind = sundt liv. Usundt sind = usundt liv.
*TL / DR: NoFap har ændret den måde, jeg ser på mig selv. Det har givet mig noget, jeg ikke kan være stolt af. Det har lært mig selvdisciplin. Det har gjort mig bedre, end jeg var før. *
Tak alle for dine indlæg i denne underreddit, det føles godt at vide, at jeg ikke er alene. Livet bliver virkelig bedre uden PMO, og en dag vil du forstå / tro hvorfor jeg siger det (selvom du ikke har det sådan selv i øjeblikket). Jeg håber, jeg kan inspirere mindst én person til at holde udfordringen og ændre deres liv - på samme måde som jeg blev inspireret, da jeg var klar til at ændre.
90 dage til et bedre liv! Min historie om kamp og sejr over et årti med PMO-selvmisbrug
by craphty 90 dage
OPDATERER 180 DAGER
Hej kollegaer, jeg ville give en opdatering om min "nye normale" samt et par ord til opmuntring til dem, der er på denne selvforbedringsrejse. I dag er min 180. dag med at undgå PMO. Jeg er 33 år gammel, og når jeg ser tilbage på min tidligere pornovaner, skammer jeg mig over, hvor meget tid jeg har spildt.90 dage fordoblet = 180 dage med at leve et nyt liv (self.NoFap)
by craphty
;