(REMISSION) Resultatet af det psykologiske interventionsprogram: Internetbrug til ungdom (2017)

Ke, Guek Nee og Siew Fan Wong.

Journal of Rational-Emotive & Cognitive-Behavior Therapy: 1-14.

Abstrakt

Forekomsten af ​​problematisk internetbrug (PIU) er angiveligt højere i sydøstasiatiske unge. Forværringen af ​​problematisk ungdomsadfærd har vist sig at associere signifikant med PIU og forventes at forværres med alderen. Kognitiv adfærdsterapi (CBT)-integreret terapi har vist sig at reducere signifikant tilstedeværelsen af ​​psykologiske symptomer såsom depression og social angst. The Psychological Intervention Program-Internet Use for Youth (PIP-IU-Y) er et CBT-baseret program designet til unge og består af en række interpersonelle færdigheder til at forbedre deres ansigt-til-ansigt interaktion. Den fokuserer på at tage forebyggende foranstaltninger mod internetafhængighed, før den udvikler sig, ved at adressere deltagerens PIU som en negativ mestringsstil og inkorporere positive psykologiske teknikker. I alt 157 deltagere mellem 13 og 18 år gennemførte programmet, som bestod af otte ugentlige sessioner af 90 min i gruppeformat. Behandlingsresultater blev målt ved hjælp af middelændring ved afslutningen af ​​programmet og 1 måned efter behandling. Størstedelen af ​​deltagerne viste forbedring efter de otte ugentlige sessioner med PIP-IU-Y og fortsat symptomvedligeholdelse ved 1 måneds opfølgning. Et overvældende flertal af deltagerne var i stand til at håndtere PIU-symptomer efter interventionsprogrammet, hvilket forstærkede effektiviteten af ​​PIP-IU-Y. Det adresserede ikke kun PIU-adfærden, men hjalp også med at reducere social angst og øge social interaktion. Yderligere forskning kunne undersøge behandlingsforskelle mellem de forskellige undertyper af PIU (f.eks. onlinespil og pornografi) for at se, om der findes behandlingsforskelle.

nøgleord – Kognitiv adfærdsterapi Problematiske internetbrugere Forebyggende interventionsprogram Positiv psykologi behandling af internetafhængighed Unge 

Referencer

  1. Abramowitz, JS (2013). Udøvelse af eksponeringsterapi: relevansen af ​​kognitiv adfærdsteori og ekstinktionsteori. Adfærdsterapi, 44(4), 548-558. https://doi.org/10.1016/j.beth.2013.03.003.CrossRefPubMedGoogle Scholar
  2. Borckardt, JJ, Nash, MR, Murphy, MD, Moore, M., Shaw, D., & O'neil, P. (2008). Klinisk praksis som naturligt laboratorium for psykoterapiforskning: En guide til case-baseret tidsserieanalyse. Amerikansk psykolog, 63(2), 77.CrossRefPubMedGoogle Scholar
  3. Brace, N., Kemp, R., & Snelgar, R. (2016). SPSS for psykologer. Basingstoke: Palgrave.CrossRefGoogle Scholar
  4. Braun-Courville, DK, & Rojas, M. (2009). Eksponering for seksuelt eksplicitte websteder og seksuel holdning og adfærd for unge. Journal of Adolescent Health, 45(2), 156-162. https://doi.org/10.1016/j.jadohealth.2008.12.004.CrossRefPubMedGoogle Scholar
  5. Brown, JD, Keller, S., & Stern, S. (2009). Sex, seksualitet, sexting og kønsbestemt: Unge og medier. Forebyggelsesforskeren, 16(4), 12-16.Google Scholar
  6. Cao, H., Sun, Y., Wan, Y., Hao, J., & Tao, F. (2011). Problematisk internetbrug hos kinesiske unge og dets relation til psykosomatiske symptomer og livstilfredshed. BMC Public Health, 11(1), 802. https://doi.org/10.1186/1471-2458-11-802.CrossRefPubMedPubMedCentralGoogle Scholar
  7. Carson, C. (2012). Effektiv brug af effektstørrelsesindekser i institutionel forskning. Citováno dne, 11, 2016.Google Scholar
  8. Chen, Y.-L., & Gau, SS-F. (2016). Søvnproblemer og internetafhængighed blandt børn og unge: En longitudinel undersøgelse. Journal of Sleep Research, 25(4), 458-465. https://doi.org/10.1111/jsr.12388.CrossRefPubMedGoogle Scholar
  9. Cheng, C., & Li, AY-L. (2014). Udbredelse af internetafhængighed og (virkelig) livskvalitet: En metaanalyse af 31 nationer på tværs af syv verdensregioner. Cyberpsykologi, adfærd og sociale netværk, 17(12), 755-760. https://doi.org/10.1089/cyber.2014.0317.CrossRefGoogle Scholar
  10. Cohen, J. (1988). Statistisk analyse for adfærdsvidenskaberne. Hillsdale: Lawrance Erlbaum.Google Scholar
  11. Davis, RA (2001). En kognitiv adfærdsmodel for patologisk internetbrug. Computere i menneskelig adfærd, 17, 187-195.CrossRefGoogle Scholar
  12. Davis, M., Eshelman, ER, & McKay, M. (2008). Arbejdsbogen til afslapning og stressreduktion (6. udgave). Oakland, CA: New Harbinger Publications.Google Scholar
  13. Do, YK, Shin, E., Bautistia, MA, & Foo, K. (2013). Forbindelserne mellem selvrapporteret søvnvarighed og unges helbredsresultater: Hvilken rolle spiller tid brugt på internetbrug? søvnmedicin, 14(2), 195-200. https://doi.org/10.1016/j.sleep.2012.09.004.CrossRefPubMedGoogle Scholar
  14. Du, Y.-S., Jiang, W., & Vance, A. (2010). Langsigtet effekt af randomiseret, kontrolleret gruppe kognitiv adfærdsterapi for internetafhængighed hos unge studerende i Shanghai. Australian and New Zealand Journal of Psychiatry, 44(2), 129-134. https://doi.org/10.3109/00048670903282725.CrossRefPubMedGoogle Scholar
  15. Durkee, T., Kaess, M., Carli, V., Parzer, P., Wassermen, C., Floderus, B., et al. (2012). Forekomst af patologisk internetbrug blandt unge i Europa: Demografiske og sociale faktorer. Addiction, 107(12), 2210-2222. https://doi.org/10.1111/j.1360-0443.2012.03946.x.CrossRefPubMedGoogle Scholar
  16. Eickhoff, E., Yung, K., Davis, DL, Bishop, F., Klam, WP, & Doan, AP (2015). Overdreven brug af videospil, søvnmangel og dårlig arbejdspræstation blandt amerikanske marinesoldater behandlet på en militær klinik for mental sundhed: En sagsserie. Militær medicin, 180(7), e839 – e843. https://doi.org/10.7205/milmed-d-14-00597.CrossRefPubMedGoogle Scholar
  17. Gilbert, P., & Leahy, RL (red.). (2007). Det terapeutiske forhold i kognitive adfærdsmæssige pskoterapier. Abingdon: Routledge.Google Scholar
  18. Griffiths, MD (2000). Internetafhængighed – Tid til at blive taget seriøst? Misbrugsforskning, 8(5), 413-418. https://doi.org/10.3109/16066350009005587.CrossRefGoogle Scholar
  19. Griffiths, M. (2005). En 'komponent' model for afhængighed inden for en biopsykologisk ramme. Journal of Substance Abuse, 10(4), 191-197. https://doi.org/10.1080/14659890500114359.Google Scholar
  20. Gu, HJ, Lee, OS, & Hong MJ (2016). Forholdet mellem SNS-afhængighedstendens, selvhævdelse, interpersonelle problemer og hos universitetsstuderende. Tidsskrift for Korea Academia-Industrial Cooperation Society, 17(4), 180-187. https://doi.org/10.5762/KAIS.2016.17.4.180.CrossRefGoogle Scholar
  21. Ke, G., Wong, S., & Marsh, NV (2013). Problematisk internetbrug blandt universitetsstuderende i Malaysia. Media Matters: Networked Media Content Research Report.Google Scholar
  22. Kelley, K., & Preacher, KJ (2012). På effektstørrelse. Psykologiske metoder, 17(2), 137.CrossRefPubMedGoogle Scholar
  23. Kim, Y., Park, JY, Kim, SB, Jung, I.-K., Lim, Y., & Kim, J.-H. (2010). Effekterne af internetafhængighed på koreanske unges livsstil og diætadfærd. Ernæringsforskning og -praksis, 4(1), 51-57. https://doi.org/10.4162/nrp.2010.4.1.51.CrossRefPubMedPubMedCentralGoogle Scholar
  24. King, DL, Delfabbro, PH, & Griffiths, MD (2010). Kognitiv adfærdsterapi for problematiske videospilspillere: Konceptuelle overvejelser og praksisproblemer. Journal of CyberTherapy and Rehabilitation, 3(3), 261-373.Google Scholar
  25. Ko, C.-H., Liu, T.-L., Wang, P.-W., Chen, C.-S., Yen, C.-F., & Yen, J.-Y. (2014). Forværringen af ​​depression, fjendtlighed og social angst i løbet af internetafhængighed blandt unge: En prospektiv undersøgelse. Omfattende psykiatri, 55(6), 1377-1384. https://doi.org/10.1016/j.comppsych.2014.05.003.CrossRefPubMedGoogle Scholar
  26. Koronckzai, B., Urban, R., Kokonyei, G., Paksi, B., Papp, K., Kun, B., et al. (2011). Bekræftelse af trefaktormodellen for problematisk internetbrug på off-line teenagere og voksne prøver. Cyberpsykologi, adfærd og sociale netværk, 14(11), 657-664. https://doi.org/10.1089/cyber.2010.0345.CrossRefGoogle Scholar
  27. Kuss, DJ (2013). Internetspilafhængighed: Aktuelle perspektiver. Psykologisk forskning og adfærdsledelse, 6, 125-137. https://doi.org/10.2147/prbm.s39476.CrossRefPubMedPubMedCentralGoogle Scholar
  28. Kuss, DJ, & Griffiths, MD (2012). Internetspilafhængighed: En systematisk gennemgang. International Journal of Mental Health and Addiction. https://doi.org/10.1007/s11469-011-9318-5.Google Scholar
  29. Li, W., O'Brien, JE, Synder, SM, & Howard, MO (2015). Karakteristika for internetafhængighed/patologisk internetbrug hos amerikanske universitetsstuderende: En undersøgelse med kvalitativ metode. PLoS ONE. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0117372.Google Scholar
  30. Li, H., & Wang, S. (2013). Rollen af ​​kognitiv forvrængning i online spilafhængighed blandt kinesiske unge. Gennemgang af børne- og ungdomstjenesten, 35, 1468-1475. https://doi.org/10.1016/j.childyouth.2013.05.021.CrossRefGoogle Scholar
  31. Liu, TC, Desai, RA, Krishnan-Sarin, S., Cavallo, DA, & Potenza, MN (2011). Problematisk internetbrug og sundhed hos unge: Data fra en gymnasieundersøgelse i Connecticut. Journal of Clinical Psychiatry, 72(6), 836. https://doi.org/10.4088/jcp.10m06057.CrossRefPubMedPubMedCentralGoogle Scholar
  32. Lovibond, PF, & Lovibond, SH (1995). Strukturen af ​​negative følelsesmæssige tilstande: Sammenligning af depressionsangststressskalaerne (DASS) med Becks depressions- og angstopgørelser. Adfærdsforskning og -terapi, 33(3), 335-343. https://doi.org/10.1016/0005-7967(94)00075-u.CrossRefPubMedGoogle Scholar
  33. Mak, K.-K., Lai, C.-M., Watanabe, H., Kim, D.-I., Bahar, N., Ramos, M., et al. (2014). Epidemiologi af internetadfærd og afhængighed blandt unge i seks asiatiske lande. Cyberpsykologi, adfærd og sociale netværk, 17(11), 720-728. https://doi.org/10.1089/cyber.2014.0139.CrossRefGoogle Scholar
  34. Mattick, RP, & Clarke, CJ (1998). Udvikling og validering af mål for social fobi-granskning af frygt og social interaktionsangst. Adfærdsforskning og -terapi, 36(4), 455-470. https://doi.org/10.1016/s0005-7967(97)10031-6.CrossRefPubMedGoogle Scholar
  35. Morgan, DL, & Morgan, RK (2009). Single-case forskningsmetoder for adfærds- og sundhedsvidenskab. Tusind Oaks, CA: Sage.CrossRefGoogle Scholar
  36. Odaci, H., & Kalkan, M. (2010). Problematisk internetbrug, ensomhed og datingangst blandt unge voksne universitetsstuderende. Computere og uddannelse, 55(3), 1091-1097. https://doi.org/10.1016/j.compedu.2010.05.006.CrossRefGoogle Scholar
  37. Ostovar, S., Allahyar, N., Aminpoor, H., Moafian, F., Nor, M., & Griffiths, MD (2016). Internetafhængighed og dens psykosociale risici (depression, angst, stress og ensomhed) blandt iranske teenagere og unge voksne: En strukturel ligningsmodel i en tværsnitsundersøgelse. International Journal of Mental Health and Addiction, 14(3), 257-267. https://doi.org/10.1007/s11469-015-9628-0.CrossRefGoogle Scholar
  38. Safran, J., & Muran, C. (2000). Forhandling af den terapeutiske alliance: En relationel behandlingsvejledning. New York: Guilford Press.Google Scholar
  39. Sawilowsky, SS (2009). Nye tommelfingerregler for effektstørrelse. Journal of Modern Applied Statistical Methods, 8(2), 26.CrossRefGoogle Scholar
  40. Shannon, J. (2012). Arbejdsbogen om generthed og social angst for teenagere: CBT- og ACT-færdigheder, der hjælper dig med at opbygge social selvtillid. Oakland, Californien: New Harbinger Publications.Google Scholar
  41. Takano, K., Sakamoto, S., & Tanno, Y. (2011). Drøvtyggende og reflekterende former for selvfokus: Deres forhold til interpersonelle færdigheder og følelsesmæssig reaktivitet under interpersonel stress. Personlighed og individuelle forskelle, 51(4), 515-520. https://doi.org/10.1016/j.paid.2011.05.010.CrossRefGoogle Scholar
  42. Tang, J., Yu, Y., Du, Y., Ma, Y., Zhang, D., & Wang, J. (2014). Forekomst af internetafhængighed og dens sammenhæng med stressende livsbegivenheder og psykologiske symptomer blandt unge internetbrugere. Vanedannende adfærd 39(3), 744-747. https://doi.org/10.1016/j.addbeh.2013.12.010.CrossRefPubMedGoogle Scholar
  43. Van Rooij, AJ, Zinn, MF, Schoenmakers, TM, & Van de Mheen, D. (2012). Behandling af internetafhængighed med kognitiv adfærdsterapi: En tematisk analyse af terapeuters erfaringer. International Journal of Mental Health and Addiction, 10(1), 69-82. https://doi.org/10.1007/s11469-010-9295-0.CrossRefGoogle Scholar
  44. Wills, F. (2008). Færdigheder i kognitiv adfærdsrådgivning og psykoterapi. Tusind Oaks, CA: Sage.Google Scholar
  45. Wölfling, K., Beutel, ME, Dreier, M., & Müller, KW (2014). Behandlingsresultater hos patienter med internetafhængighed: En klinisk pilotundersøgelse om virkningerne af kognitiv adfærdsterapiprogram. BioMed Research International. https://doi.org/10.1155/2014/425924.PubMedPubMedCentralGoogle Scholar
  46. Young, KS (2007). Kognitiv adfærdsterapi med internetmisbrugere: Behandlingsresultater og implikationer. Cyberpsykologi og adfærd, 10(5), 671-679. https://doi.org/10.1089/cpb.2007.9971.CrossRefPubMedGoogle Scholar
  47. Young, KS (2010). Internetafhængighed gennem årtiet: Et personligt tilbageblik. Verdenspsykiatri, 9(2), 91. https://doi.org/10.1002/j.2051-5545.2010.tb00279.x.CrossRefPubMedPubMedCentralGoogle Scholar
  48. Young, KS, & Rogers, RC (1998). Forholdet mellem depression og internetafhængighed. Cyberpsykologi og adfærd, 1(1), 25-28. https://doi.org/10.1089/cpb.1998.1.25.CrossRefGoogle Scholar