af Gert Martin Hald
Artikel offentliggjort online: 14 MAY 2015
J Sex Med 2015; 12: 1140-1141
Overraskende set har få få undersøgelser forsøgt at undersøge forholdet mellem pornografiforbrug og fælles seksuelle dysfunktioner og problemer (i det følgende benævnt "seksuelle vanskeligheder"). Når de har gjort det, har de anvendte designs hovedsagelig været casestudie design eller fokusgruppe design og metoden for dataindsamling kvalitativ. Alternativt er personlige eller kliniske erfaringer blevet udnyttet. Selv om det er vigtigt, kan sådanne undersøgelser og erfaringer alene ikke blive bragt på konsekvenserne af forbruget af pornografi. Derfor tilbyder undersøgelsen fra Landripet og Stulhofer en lang og værdifuld tværkulturel begyndelse på den kvantitative udforskning af sammenslutninger mellem pornografiforbrug og seksuelle vanskeligheder.
Mere generelt afspejler elementer i undersøgelsen fra Landripet og Stulhofer kritiske problemer i forskning om pornografi. For det første udgør prøven sandsynligvis en ikke-sandsynlig prøve. Dette er karakteristisk for meget af den tilgængelige forskning om pornografi i dag [1]. Dette problem kan noget modvirkes ved at inkludere korte, gyldige og pålidelige målinger af pornografisk forbrug i fremtidige store befolkningsbaserede nationale undersøgelser af seksualitet og seksuel adfærd. I betragtning af forekomsten af pornografiforbrug og den hyppighed, hvormed pornografi forbruges, især blandt mænd, synes dette både at være meget relevant og høj tid.
For det andet finder undersøgelsen kun en betydelig sammenhæng mellem pornografiforbrug og de undersøgte resultater (dvs. erektil dysfunktion) og understreger, at størrelsen (størrelsen) af dette forhold er lille. I pornografiforskning kan tolkningen af "størrelse" dog afhænge af karakteren af det undersøgte resultat som størrelsen af det forhold, der er fundet. Hvis resultatet skal betragtes som "tilstrækkeligt ugunstigt" (f.eks. Seksuel aggressiv adfærd), kan selv små effektstørrelser have betydelig social og praktisk betydning [2].
For det tredje omhandler undersøgelsen ikke mulige moderatorer eller mediatorer af de undersøgte relationer, heller ikke i stand til at bestemme årsagssammenhæng. I stigende grad er der i undersøgelsen om pornografi opmærksom på faktorer, som kan påvirke størrelsen eller retningen af de undersøgte relationer (dvs. moderatorer) samt de veje, som en sådan indflydelse kan komme på med (dvs. mediatorer) [1,3]. Fremtidige undersøgelser af pornografiforbrug og seksuelle vanskeligheder kan også være til gavn for inddragelse af sådanne fokuser.
For det fjerde antyder forfatterne i deres afsluttende erklæring, at en række faktorer mere sandsynligt er relateret til seksuelle vanskeligheder end pornografiforbrug. For bedre at kunne vurdere dette såvel som det relative bidrag fra hver af disse variabler, kan det anbefales at anvende omfattende modeller, der er i stand til at omfatte både direkte og indirekte sammenhænge mellem variabler, der er kendt eller antaget at påvirke resultatet [3].
Samlet set giver undersøgelsen fra Landripet og Stulhofer første og en interessant tværkulturel og kvantitativ indsigt i mulige foreninger mellem pornografiforbrug og seksuelle vanskeligheder. Forhåbentlig kan sammenlignelige fremtidige studier bruge dette som en skridt for yderligere at fremme forskningen om forholdet mellem pornografiforbrug og seksuelle vanskeligheder blandt både mænd og kvinder.
Gert Martin Hald, Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet, København, Danmark
Referencer
1 Hald GM, Seaman C, Linz D. Seksualitet og pornografi. I: Tolman D, Diamond L, Bauermeister J, George W, Pfaus J, Ward M, eds. APA-håndbog om seksualitet og psykologi: Vol. 2. Kontekstuelle tilgange. Washington, DC: American Psychological Association; 2014: 3–35.
2 Malamuth NM, Addison T, Koss M. Pornografi og seksuel aggression: Er der pålidelige effekter, og kan vi forstå
dem? Annu Rev Sex Res 2000;11:26-91.
3 Rosenthal R. Medievold, antisocial adfærd og de sociale konsekvenser af små effekter. J Soc-udgaver 1986; 42: 141-54.
;