YBOP kommentar: Dr. Ewelina Kowalewska's afhandling omfattede en række vigtige forskningsresultater om problematiske pornobrugere (PPU). Under abstraktet kan du finde hendes fulde yderligere kommentarer, men her er nogle højdepunkter fra disse kommentarer.
NØGLERESULTATER:
– Hos 17.9 % af mændene i PPU-gruppen øger samleje pornografiforbruget og onani, mens procentdelen i kontrolgruppen var 4.3 %. (Chaser effekt?)
- Undersøgelsen involverede 193 PPU, som erklærede, at de var villige til at reducere eller stoppe med at se pornografi. Alle PPU'erne oplevede en subjektiv følelse af tab af kontrol over deres egen seksuelle adfærd, 36.8 % af dem fik hjælp til vanskeligheder med seksuel funktion, og halvdelen (50.3 %) erklærede at undgå at indgå i et seksuelt forhold på grund af oplevede problemer. Jeg sammenlignede PPU-personers seksuelle funktion med en kontrolgruppe på 112 pornografibrugere, som ikke oplevede en subjektiv følelse af tab af kontrol over deres seksuelle adfærd.
- Den mest almindelige problematiske seksuelle adfærd blandt PPU var overdreven brug af pornografi, kompulsiv onani og tvangstanker om sex.
- Det gennemsnitlige antal samleje gennemført af deltagere i måneden før undersøgelsen var signifikant lavere i PPU end i kontrolgruppen.
– Der var ingen forskel mellem grupperne med hensyn til forhold/civilstand, så denne forskel i former for seksuel aktivitet skyldes ikke, at der er flere singler blandt PPU'erne end blandt kontrollerne.
- Blandt alle deltagere i et forhold på tidspunktet for undersøgelsen var mænd i PPU-gruppen mindre tilfredse med den seksuelle sfære i deres forhold og vurderede deres partners opfattede tilfredshed med sex sammen lavere.
– PPU'er brugte dobbelt så meget tid på pornografi (på internettet, tv eller aviser) som mænd i kontrolgruppen (267.85 vs. 139.65 minutter pr. uge). Den gennemsnitlige varighed af en enkelt porno-session i PPU-gruppen var 54.51 minutter og 36.31 minutter i kontrolgruppen. Dette resultat er interessant, fordi ifølge PornHub.coms samling af data, der opsummerer pornografivisning i 2019, var den gennemsnitlige varighed af en enkelt session i Polen 10 minutter 3 sekunder.
– Opfattet ændring i hyppigheden af pornografibrug gennem årene og eskalering til stadig mere ekstremt materiale var tydelig i alle fag, men i højere grad i PPU.
– Det punkt, hvor hyppigheden af pornografiforbrug begyndte at skelne mellem grupper, var i en alder af 15. I løbet af denne periode af livet begyndte PPU'er at nå frem til pornografisk materiale med stigende frekvens, mens mænd i kontrolgruppen forblev hyppigheden af påtaget forbrug. relativt stabil.
– At opleve ubehagelige pornografiske abstinenssymptomer forekom i højere grad i PPU end i kontrolgruppen. Problematiske pornografibrugere oplevede en stigning i angst, når de tog en pause fra pornografiforbruget, øget angst, nedsat humør og nedsat libido. Derudover oplevede næsten halvdelen af PPU'erne et stærkt ønske om at se pornografi
LINK til hele afhandlingen: Vanskeligheder med seksuel funktion og tvangsmæssig brug af pornografi. Hvad er årsagen og hvad er virkningen?
Abstrakt
Formålet med denne afhandling var at bestemme, baseret på empiriske data, hvilke aspekter af seksuel funktion, der adskiller problematisk pornografibrug (PPU) fra personer, der ikke oplever problemer relateret til pornografibrug. Arbejderne beskrevet i denne afhandling blev udført i tre faser. Først foretog jeg en polsk tilpasning og validering af to psykometriske instrumenter til at måle sværhedsgraden af vanedannende seksuel adfærd: Hyperseksuel adfærdsoversigt (Studie 1a) og Sexual Addiction Screening Test – Revided (Studie 1b), samt udviklingen af Brief Pornography Skærm (Studie 1c) – et kort spørgeskema til måling af PPU-symptomer. Psykometrisk og klassifikationsvurdering viste tilfredsstillende psykometriske egenskaber af de polsksprogede versioner af spørgeskemaerne, hvilket tyder på, at de med succes kan anvendes af både klinikere til at diagnosticere vanedannende seksuel adfærd og videnskabsmænd til at studere dette emne. Efterfølgende foretog jeg en analyse af kvalitative selvrapporteringsdata fra 230 personer, der identificerede sig som PPU (Studie 2). Disse data blev analyseret i form af verifikation af fem grupper af PPU-symptomer (dvs. seksuel dysfunktion, øget tolerance eller eskalering i pornografibrug, symptomer relateret til at afholde sig fra pornografi, aspekter af forholdets funktion og symptomer, der ikke er relateret til seksuel funktion) a priori af specialister, der yder hjælp til PPU både fra forskningsmæssigt og klinisk perspektiv. Resultaterne af analysen af selvrapporter viste, at PPU oplever erektil dysfunktion, nedsat libido, eskalering af set pornografisk indhold til mere og mere ophidsende, og fremkomsten af nye interesser i indhold, der oprindeligt var uinteressant eller i modstrid med originale seksuelle præferencer. Hver af selvrapporterne indeholdt information om (selv)observation af ændringer i funktion under processen med at afholde sig fra pornografi. Analyse af disse data viser en reduktion i sværhedsgraden af erektil dysfunktion blandt brugere, der har afstået fra at se pornografi. Til sidst (Studie 3) gjorde jeg på baggrund af resultaterne af kvalitativ dataanalyse et forsøg på systematisk at verificere, hvilken slags vanskeligheder i seksuel funktion (med partner og under autoerotisk praksis), såvel som mentale og relationelle (seksuelle tvangstanker, følelse af kontrol over ens eget seksualliv, hyppighed og mønstre for pornografibrug; tilfredshed med et forhold til partneren) adskiller personer med PPU fra kontrolgruppen (som bruger pornografi til rekreative formål og ikke oplever PPU) ved at udvide den videnskabelige forskning til at måle variabler, der er potentielt prædisponerende faktorer for PPU (f.eks. alder for begyndelsen af pornografibrug og seksuel initiering, kvaliteten af den første seksuelle oplevelse, forholdsstatus osv.). Resultaterne af undersøgelse 3 viste ikke forskelle mellem grupperne med hensyn til gennemsnitsalderen for begyndelsen af pornografibrug, gennemsnitsalder for seksuel igangsættelse, forholdsstatus eller den retrospektive rapporterede hyppighed af autoerotisk praksis (onani) og pornografibrug i perioder: op til 15 års alderen og efter 30 års alderen. Men de, der udviklede PPU, brugte pornografi meget oftere end kontrolgruppen i perioden fra 15 til 30 år, og evalueringen af den første seksuelle kontakt med en partner og hyppigheden af sådanne seksuelle kontakter var lavere i PPU-gruppe sammenlignet med kontroller, både i retrospektive rapporter og dem, der vedrører det aktuelle sexliv.
Som konklusion indikerer de data, jeg har indsamlet, en sammenhæng mellem symptomerne rapporteret af problematiske pornografibrugere og de almindeligt anvendte psykometriske instrumenter til måling af sværhedsgraden af vanedannende seksuel adfærd, udviklet i undersøgelserne 1a, 1b og 1c. Resultaterne opnået i løbet af denne forskning diskuteres detaljeret i den sidste del af denne afhandling, og viser deres betydning for en bedre forståelse af Compulsive Sexual Behavior Disorder (CSBD) – en ny nosologisk enhed inkluderet i 2019 af Verdenssundhedsorganisationen til den kommende 11. udgave af InternationalClassification of Diseases (ICD-11), som vises i 2021. Mit arbejde fremhæver vigtige aspekter af PPU, som bør overvejes under klinisk og diagnostisk arbejde med mennesker med CSBD.
nøgleord: hyperseksuel lidelse, vanedannende seksuel adfærd, vanedannende brug af pornografi, problematisk brug af pornografi, seksuelle dysfunktioner
Forskerens fulde kommentarer:
Jeg udførte mine analyser baseret på en oprettet indledende pulje af udsagn svarende til seks dimensioner:
1.) seksuelle tvangstanker og en følelse af kontrol over ens seksualliv
2.) seksuel funktion i partnerforholdet
3.) tilfredshed med partnerforholdet
4.) hyppighed og mønstre for pornografibrug
5.) seksuel funktion under autoerotisk praksis
6.) seksuelle dysfunktioner
På grund af det store antal data opnået i denne undersøgelse, vil jeg begrænse mig til et meget relevant resultat. Undersøgelsen involverede 193 PPU, som erklærede, at de var villige til at reducere eller stoppe med at se pornografi. Alle PPU'erne oplevede en subjektiv følelse af tab af kontrol over deres egen seksuelle adfærd, 36.8 % af dem fik hjælp til vanskeligheder med seksuel funktion, og halvdelen (50.3 %) erklærede at undgå at indgå i et seksuelt forhold på grund af oplevede problemer. Jeg sammenlignede PPU-personers seksuelle funktion med en kontrolgruppe på 112 pornografibrugere, som ikke oplevede en subjektiv følelse af tab af kontrol over deres seksuelle adfærd.
Seksuelle tvangstanker og en følelse af kontrol over ens seksualliv
- Den mest almindelige problematiske seksuelle adfærd blandt PPU var overdreven brug af pornografi, kompulsiv onani og tvangstanker om sex.
- Tab af kontrol er ikke altid begrænset til ét aspekt - mere end en tredjedel af PPU'er oplevede tab af kontrol over tre seksuelle adfærdsmønstre.
- PPU (sammenlignet med kontroller) opnåede højere score på spørgeskemaer, der målte CSBD (HBI, SAST-R, BPS).
Seksuel funktion i partnerforholdet
- PPU rapporterede lavere tilfredshed med deres første seksuelle kontakter med en partner sammenlignet med kontrolgruppen.
- Blandt PPU viste onani sig at være den dominerende seksuelle aktivitet, mens hos kontrolmænd dominerede vaginalt samleje, efterfulgt af onani.
- Det gennemsnitlige antal samleje gennemført af deltagere i måneden før undersøgelsen var signifikant lavere i PPU end i kontrolgruppen.
- Der var ingen forskel mellem grupperne mht. forhold/civilstand, så denne forskel i former for seksuel aktivitet skyldes ikke, at der er flere singler blandt PPU end blandt kontrollerne. Det kan antages, at den første oplevelse af partnerskabssex er mindre behagelig i PPU-gruppen og kan som følge heraf udsende et mindre hyppigt forsøg på efterfølgende seksuel kontakt. Svigt kan skubbe mænd mod pornografi og onani, som i kombination giver en hurtig måde at lindre spændinger på (seksuel og ikke-seksuel). På den anden side kan problematisk pornografiforbrug forud for seksuel initiering resultere i, at selve den seksuelle handling ikke er stimulerende nok til at opnå sammenlignelig nydelse som under onani med pornografisk materiale.
- I PPU var faldet i opfattet seksuel nydelse siden begyndelsen af pornografiforbrug signifikant større end hos mandlige kontroller.
Tilfredshed med partnerforholdet
- Blandt alle deltagere i et forhold på tidspunktet for undersøgelsen var mænd i PPU-gruppen mindre tilfredse med den seksuelle sfære i deres forhold og vurderede deres partners opfattede tilfredshed med sex sammen lavere.
- I sammenhæng med tilfredshed med det seksuelle forhold virker det også interessant, at hos 17.9 % af mændene i PPU-gruppen øger samleje pornografiforbruget og onani, mens procentdelen i kontrolgruppen var 4.3 %. I tilfælde af PPU kan seksuel aktivitet med en partner enten ikke være tilfredsstillende nok, at lade dem fortsætte med at søge seksuel tilfredsstillelse i pornografi, eller sex kan fungere som en strategi til at regulere følelser eller stress, og i tilfælde af høj sværhedsgrad af disse faktorer på et givet tidspunkt, er partnersamleje alene ikke tilstrækkeligt, og pornografi er en let tilgængelig form for fortsat mestringsstrategi.
- 75 % af PPU og 42.6 % af mændene i kontrolgruppen ser tilfældigvis materiale, de ikke ønsker at vise til deres partner.
- 8 % af PPU'erne og 51.1 % af kontrolpersonerne brugte tilfældigvis pornografi med deres partner(e).
Hyppighed og mønstre for pornografibrug
- Næsten halvdelen af PPU rapporterede, at de nåede ud efter pornografisk materiale fire gange om ugen eller oftere (sammenlignet med 26.6 % af kontrolpersonerne).
- I ugen forud for gennemførelsen af undersøgelsen brugte PPU'er dobbelt så meget tid på pornografi (på internettet, tv eller aviser) som mænd i kontrolgruppen (267.85 vs. 139.65 minutter pr. uge), og de var næsten dobbelt så tilbøjelige til at forbruge pornografisk materiale om ugen i løbet af den seneste måned.
- Den gennemsnitlige varighed af en enkelt porno-session i PPU-gruppen var 54.51 minutter og 36.31 minutter i kontrolgruppen. Dette resultat er interessant, fordi ifølge PornHub.coms samling af data, der opsummerer pornografivisning i 2019, var den gennemsnitlige varighed af en enkelt session i Polen 10 minutter 3 sekunder.
- Deltagernes opfattede ændring i hyppigheden af pornografibrug gennem årene og eskalering til stadig mere ekstremt materiale var tydelig i alle fag, men i højere grad i PPU. Den opfattede progression i PPU blev bekræftet, mens man analyserede historien om pornografibrug over et helt liv. Det viste sig, at det tidspunkt, hvor hyppigheden af pornografiforbrug begyndte at skelne mellem grupper, var i en alder af 15. I løbet af denne periode af livet begyndte PPU'er at nå frem til pornografisk materiale med stigende frekvens, mens det hos mænd i kontrolgruppen var hyppigheden af det gennemførte forbrug forblev relativt stabilt.
- At opleve ubehagelige pornografiske abstinenssymptomer forekom i højere grad i PPU'en end i kontrolgruppen. De fleste af de oplevede symptomer var i overensstemmelse med resultaterne af analysen af selvrapporter udført som en del af undersøgelse 2 (VIDNESBYRELSER). I overensstemmelse med de ligheder, der blev opfanget, oplevede problematiske pornografibrugere en stigning i angst, når de tog en pause fra pornografiforbruget, øget angst, nedsat humør og nedsat libido. Derudover oplevede næsten halvdelen af PPU'erne et stærkt ønske om at se pornografi, hvilket i sidste ende kan føre til tilbagefald hos mennesker, der forsøger at holde op med pornografi.
Seksuel funktion under autoerotisk praksis
- Autoerotisk praksis blev udført hyppigere i PPU-gruppen. Det gjaldt både ugen før undersøgelsen, den sidste måned og det maksimale antal onani pr. dag.
- Autoerotisk adfærd, mens man så pornografi, var relateret til den oplevede fornøjelse ved at onanere på pornografisk materiale.
- PPU'er havde oftere end kontrolpersoner en stærk tvang/lyst til at onanere, og dens sværhedsgrad var større i PPU'er både uden og mens de så pornografi.
Seksuelle dysfunktioner
Jeg brugte nogle af de aspekter af pornografibrug, der blev identificeret i undersøgelse 2 og 3, til at oprette tre underskalaer. Hver af dem har efter evaluering tilfredsstillende psykometriske egenskaber.
- Problematisk brug af pornografi
Underskalaen består af 10 testpunkter, der beskriver situationer relateret til pornografiforbrug den seneste måned, som deltageren refererer til på en 6-trins skala (0 – slet ikke, 1 – slet ikke, 2 – sjældent, 3 – lejlighedsvis, 4 – ofte, 5 – altid). Rangen af mulige scores på denne underskala er fra 0 til 50, og jo højere score på skalaen, jo større er sandsynligheden for tab af kontrol over pornografiforbruget.
- Rejsningsproblemer
Underskalaen består af 9 testpunkter, der skriver situationer relateret til mulige vanskeligheder med at opnå og/eller opretholde en erektion, hvoraf nogle er relateret til pornografiforbrug. Som med PPU-underskalaen bliver deltageren bedt om at svare på hvert udsagn på en 6-trins skala under hensyntagen til den seneste måned. Udvalget af mulige scores på underskalaen er fra 0 til 45, med en høj score, der indikerer en signifikant forringelse af seksuel præstation efter problematisk brug af pornografi.
- Orgasmisk dysfunktion
Underskalaen består af 7 udsagn, der beskriver situationer, hvor der kan (eller ikke) opstå problemer med at opleve orgasme. Nogle elementer beskriver situationer relateret til pornografiforbrug. Med den sidste måned i tankerne, reagerer deltageren på hvert udsagn på en 6-punkts skala (også brugt i den problematiske underskala af pornografisk brug og erektil dysfunktion), i stand til at score fra 0 til 35. Jo højere score, jo højere sværhedsgraden af orgasmiske problemer.
- I PPU-gruppen korrelerer underskalaen Problematisk pornografibrug positivt med spørgsmål om hyppigheden af pornografiforbrug, herunder: hyppigheden af pornografibrug i det sidste år, mængden af tid brugt på pornografi i den sidste uge, gennemsnitlig varighed af en enkelt pornografisession inden for den sidste måned, hyppighed af pornografi i perioden med højeste symptomsværhed, gennemsnitlig varighed af en enkelt session i perioden med højeste symptomalvorlighed, maksimalt antal timer brugt på at se pornografi om dagen, følelse af ændring i hyppigheden af pornografibrug over årene og mængden af tid brugt om ugen på at indtage pornografi. I kontrolgruppen var ovenstående korrelationer lavere og omfattede ikke alle ovenstående spørgsmål.
- I begge undersøgelsesgrupper korrelerede score på underskalaen Problematisk pornografibrug positivt med psykometriske instrumenter, der måler sværhedsgraden af tvangsmæssig seksuel adfærd, dvs. HBI, SAST-R, BPS.
- Desuden var scores på underskalaen Problematisk pornografibrug i PPU positivt relateret til subskalaen "Erstatningsophidselse" (Sexual Arousability Questionnaire), såvel som den samlede score på et spørgeskema, der målte 12 dimensioner af seksuel funktion (Multidimensional Sexuality Questionnaire) og dens tre underskalaer, dvs. seksuel optagethed, angst for sex, seksuel depression.
- De enkelte korrelationer, der er noteret for subskalaen erektil dysfunktion og underskalaen for orgasmisk dysfunktion, er svage nok til ikke at give grundlag for slutninger.
- PPU-gruppen scorede signifikant højere end kontrolgruppen på hver nyudviklet underskala, men forskellen for underskalaen Orgasmic Disorders var ikke signifikant.
;